Den lange historie:

Jeg er født 1956 i Hvidovre.

Jeg gik med aviser i Næsbjerg, en lille by uden for Varde.

Avispengene brugte jeg på et postordrekursus i tegning.

På Varde Gymnasium mødte jeg billedkunstner, Per J K Pedersen. Han præsenterede mig for oliemaleriet og for Immanuel Ibsens oplevelse af den gule sporvognsbillet på det grå fortov.

Det blev min skæbne.

I ”Ukendte selvfølgeligheder om maleriet” beskrev Ibsen forholdet mellem rammen, rummet, fladen og farvens udstrækning.
Han sagde også: ”Man kan kun male sig selv.”

Jeg genkendte mig selv i hans beskrivelse, når jeg med blyant, viskelæder og farver stædigt forsøgte at placere en figur på en firkantet flade, sådan at den følelse og fysiske reaktion, som jeg oplevede, blev tydelig.

Jeg er uddannet på Århus Kunstakademi 1991 -1996

Allerede i 1978 gik jeg dog første gang på forskole på Århus Kunstakademi hos Mogens Gissel, Laurids Kirkegaard, Sven Aage Refsgaard Andersen og Carl Fårup Christensen.
– og gennem hele mit voksne liv har jeg gået på diverse kurser i grafik, skulptur m.m.
Det foreløbigt sidste kursus, jeg var på, var et litografikursus med Jens Bohr på Kirsten Kjærs Museum i efteråret 2021.

Det første halve år på Kunstakademiet gik med at tegne kasser. Lidt efter lidt blev de skiftet ud med opstillinger, gipsfigurer og levende mennesker.

Mest holdt jeg af at arbejde med kul.

Jeg knækkede mange blyanter 2B, sled mange viskelædere.

På et tidspunkt, hvor jeg var allermest frustreret, viste Ole Jørn Nielsen mig Seurats tegninger, og når vi skulle arbejde efter model tegnede han noder på en tavle og forklarede, hvordan stregerne spændte mod hinanden som toner i musikken.

Det var en stor lettelse.
Jeg oplevede, at vi havde et fælles sprog og et fælles mål.

Efter 1 år på forskole, kom jeg 4 år på maleri hos lærerne Inge Rasmussen, Ole Jørn Nielsen, Mogens Gissel, Bjarne Nielsen og Anette Olesen.

Diskussioner og eksperimenter om en brun flade kunne placeres oven på en grøn flade, om en linje lå foran eller bag ved en anden linje, om det var nødvendigt at have paynes grey på sin palet og lignende vigtige spørgsmål fyldte mine dage med glæde.

Efter akademitiden delte jeg i nogle år værksted med akademikammerater i Gl. Munkegade i Århus.
Mine motiver var ofte portrætter og studier af figurer i rum. Mit materiale var olie på lærred eller masonit.

I 2000 flyttede jeg til Øsløs i Thy.
Fra 2000 til 2012 cyklede jeg med mit grej, malerkasse, masonitplader og en trebenet taburet, rundt og fandt mine motiver i landskabet på Hannæs.
Det var så spændende at undersøge, hvordan farver mødte farver og skabte spænding og rytme på de flade, afgrænsede masonitplader.

Da jeg i 2012 flyttede til Thisted i en lejlighed, fik jeg svært ved at få øje på landskaberne, og oliemaleriet blev igen henvist til et værksted. I de år var det et loftsrum med et lille skråvindue, men uden mange muligheder for store armbevægelser.
Motiverne var mit eget kontrafej med loftsrummet som ramme og i forskellige udklædninger og sindsstemninger.
Da mine yngste børn flyttede hjemmefra, efterlod de et tomt rum i lejligheden. Her blev plads til at eksperimentere med papirarbejder i forskellige størrelser, men det var ikke muligt at arbejde med olie, så jeg var tvunget til at arbejde i andre materialer.

Jeg har altid arbejdet med en ustandselig omforandring … nogen gange er der gået hul på papiret, når viskelæderet har gnubbet sig mange gange hen over overfladen..
Jeg har sjældent blandet oliefarven på paletten, den er blevet duppet, klattet, smurt ind i motivet som linje eller flade for at  afgrænse, åbne, skabe spænding,  ro eller rytme.

I mit nye værksted forsøgte jeg mig med kridt, akryl og akvarel. Materialer der opfører sig fuldstændig anderledes end olie. Motiverne blev udsigten fra min lejlighed og selvportrættet endnu engang.

Der er virkelig røget mange krøllede stykker papir i skraldespanden undervejs.

Det var i den periode, at jeg begyndte at tegne til koncerterne i JAZZ i THY.

Det blev naturligt, at tage blyant og viskelæder med til koncerterne.
Når lyset blev slukket og koncerten gik i gang, kunne jeg fiske tegnepapiret op af tasken og komme tilbage til billedsprogets grundpiller, hvor linjer, streger og prikker skaber  rum, flade, farve og rytme inden for papirets ramme.

Under koncerterne har jeg så tegnet min oplevelse af musikken og musikerne.
Jeg har efterhånden fyldt en del tegnebøger.
Nogle af tegningerne har jeg arbejdet videre på, når jeg er kommet hjem.

Jeg har modelleret nogle af indtrykkene fra koncerterne med kul på store ark. Jeg savnede dog at bruge en pensel, så det var en befrielse, da jeg kom i tanke om at inddrage gesso som bund.
Det blev også startskuddet til at give los i forhold til at blande teknikker og materialer, så de billeder der var med på min udstilling, Jazz på papir, i Heltborg i september-oktober 2020 var dels blyantstegninger, der er lavet under koncerterne, dels store karduspapir ark med kul, gesso, akvarel, oliekridt, blyant, pastelkridt og hvad jeg ellers har haft ved hånden. https://sydthykunstforening.dk/kalender/tidligere-udstillinger-og-aktiviteter/

Efter udstillingen i Heltborg flyttede  jeg til Mors, hvor jeg har fået et lille værksted.

De sidste år har jeg dels arbejdet med landskab, portræt og andre iagttagelser i store og små formater.
En lille niche er blevet pølsebakketegninger, som jeg har udstiller på Din Nye Ven, Skt. Peders Stræde 34A, Kbhvn. K https://www.dinnyeven.dk/


Det er dejligt, at kunne fordybe sig i værkstedet og på mine fodture ved fjorden, men det gik alligevel op for mig, hvor meget jeg savner at kunne spare i et fagligt fællesskab med andre malere og billedkunstnere.

Heldigvis har billedkunstner, Mette Elimar Jensen, haft lyst til at mødes. https://metteelimar.dk/
Vores møde har blandt andet udviklet sig til et inspirerende arbejdende fællesskab, som vi i første omgang kalder “Fletværk”: https://www.stinnemoellerhansen.dk/fletvaerk/

I februar 2022 opstod muligheden for at afprøve en ide om at mødes med flere andre kvinder i et arbejdende fællesskab.
Da Morsø Kunstforening havde en udstillingspause, stod deres unikke udstillingslokale på Holmen i Nykøbing tomt. Det gav mig ideen til at invitere 5 andre kvinder ind i et Kunstlaboratorie https://www.stinnemoellerhansen.dk/kunstlaboratoriet/

En af de 5 andre kvinder var Mette Elimar Jensen.
Mette kom blandt andet med et oplæg til et fælles tredimensionelt værk, som tog udgangspunkt i vores fletværkserfaringer.
De andre kvinder var Vivi Christensen, Dorte Kjær, Anja Korsgaard og Anette Hvidbjerg.

Det var en utrolig inspirerende, sjov og energigivende oplevelse, som jeg lærte så meget af.

En vigtig erkendelse for mig har blandt andet været, at kunst også er en faglighed.
Og så har jeg erfaret en ny måde at arbejde med farvekridt på, så jeg kan opnå en stoflighed, som
jeg ikke kendte før.

Nu arbejder jeg, sammen med Mette, frem mod en udstilling på Kirsten Kjærs Museum, som skal ferniseres 30. juli 2022

https://www.stinnemoellerhansen.dk/cv/

Forside